RÆVE RØDE MANIFEST 2009

6. juli 2009

Damernes Magasins førstemand Hr. Schwann, har for nogen tid siden meldt ud med hvad det var for en ”mentalitet” som forretningen og miljøet omkring den ikke længere kunne tolerere. En mentalitet som fortrinsvis findes hos visse børn med forstadsbagrund – af Damernes Magasin kaldet ”ræve røde”. Medmindre den enkelte, de seneste hundrede år, har levet på en anden planet eller ligger så langt ude på overførselsindkomstens overdrev at de for længst har sluppet jordforbindelsen, kan der næppe herske tvivl om hvilken mentalitet der henvises til og hvem de ræve røde er. Alligevel bliver Damernes Magasins førstemand af kunder og andre gentagne gange opfordret til at forklare eller uddybe hvilken mentalitet det drejer sig om og hvad en ræve rød er. Derfor har vi nu valgt at offentliggøre det såkaldte Ræve Røde Manifest af 2009, samt billedmateriale som understøtter dette.

Damernes Magasin 2009

RÆVE RØDE MANIFEST 2009

Vi bruger ordene ”ræve røde” om de som vi med god grund foragter. En betegnelse som passer godt i denne sammenhæng og som set ud fra det morsomme i ordspillet, er velvalgt. De ræve røde er nemme at genkende med deres stupide holdninger og socale handlingsmønstre. Betegnelsen for dem bygger ikke på fordomme eller en snæversynet uforståelighed omkring deres ”farveblindhed”, men er derimod grundigt overvejet ud fra utallige oplevelser og et liv iblandt dem. Fra dengang de var få og til i dag, hvor de er mange nok til at samle sig i foreninger og politiske partier. Det Ræve Røde Manifest skal ikke opfattes som en hån imod mennesker med en anden hudfarve eller religion, f.eks amerikanske indianere eller indere og pakistanere for den sags skyld ! Visse frelste personer vil sikkert opfatte det sådan og fred være med dem, og lad i øvrigt dem om at betale skat. Nej, Manifestet skal opfattes som et brugbart redskab til forståelse for, hvem de mennesker er, der med begreber som frihed, lighed og solidaritet holder uskyldige liberale; børn, unge og ældre af alle racer og begge køn, i et fornuftens jerngreb. Sidst men ikke mindst bør betegnelsen bruges som et værn mod ideologiernes åndelige fordærv.

Ved udarbejdelsen af dette manifest er propaganda fra LO, KL og Politikens hus ikke brugt. Manifestet bygger på facts – virkelige hændelser og lang tids oplevelser med omtalte ræve røde. Det handler om at forstå og definere, hvilke personer vi har med at gøre. At bruge betegnelsen ”socialister” om disse tobenede ræve røde vil være misvisende og at skyde med spredehagl. ”Socialist” er et stigmatiserende ideologisk udtryk, ganske som brugen af ordet ”spekulant” er blevet det i forhold til forretningsfolk. Ligesom ”spekulant” er blevet kædet sammen med ”kriminalitet”, kædes det nu også sammen med ”forkert” og er dermed et godt eksempel på, hvordan negative ord bruges forkert og forstærker folks frygt og had uden grund. Ingen med bare en lille smule fornuft bør foragte eller være efter uskyldige og ordentlige forretningsfolk blot fordi disse er spekulanter, tjener mange penge og snyder i skat, eller fordi det er på mode! Det vil i sidste ende sænke dem selv ned på det stadie, hvor netop de ræve røde finder deres tankegods og hører hjemme.

De ræve røde findes hovedsageligt blandt folk af de lavere lønklasser, alt andet ville være forkert at påstå. Andre løngrupper er repræsenteret, endog folk der betaler topskat. Medlemmer af de såkaldte fagforeninger er ikke nødvendigvis ræve røde og såfremt tvivl opstår om hvem de er, hvor de kommer fra og hvad de indeholder, så kommer her en glimrende profil på en ræve rød:

- Alene og uden adgang til sendetid på DR er de stort set ufarlige over for almindelige voksne mennesker. I sådanne situationer optræder de som oftest venligt, endog krybende og grænsende til det usympatisk fedtende. Når man kender deres holdninger og ved hvad de indeholder og er klar over hvad de siger om en når man har vendt ryggen til dem, virker de nærmest ynkelige.

- I flok fra tre og opefter ændrer de karakter, bliver arrogante og modige. Her moraliserer de gerne uden varsel og årsag og det går udover unge som gamle.

- De hader borgerlige; mentaliteten, levevisen, kristendommen og dens symboler. Ofte angiver de kapitalismen som hovedårsag til at de hader, men de kan ikke se ”splinten” i eget øje og tror at kapitalisme kun er rig mod fattig. De betragter Danmark som et forsørgerland og jo flere afgifter de kan tilføje landets borgere, jo bedre har de det.

- De “servicerer” børn og unge i en sjælden grad set i dette land. Så groft og massivt, at det har givet ordet ”mobning” en helt ny mening, og det går ud over alle – også de Radikale som i de ræve rødes øjne er for sammenspiste og dermed forrædere overfor den fornemmelse af ”fællesskab” og ”lad-os-dele” mentalitet, som deres opdragelse og forskruede hjerner har skabt. Mange ræve røde påstår at de er ofre for arbejdsløshed, er børn af arbejdsløse, eller praler med at de kender nogen der har været arbejdsløs, men deres ”arbejdsløshed” ligger langt fra det Jobcenter som har givet dem alle en chance. At de ikke får sig et job, eller affinder sig med deres ”arbejdsløshed” frem for at skabe sig, skyldes; at deres forældre hader at arbejde, at de selv hader at arbejde, eller fordi de aldrig har været i nærheden af et arbejde!

- De har ingen respekt for analyser og videnskabelig forskning, med mindre den strammer fra deres folketingsgruppe, ældre principprogrammer eller Politikens hus. Videnskabelige og skeptiske mennesker ser de som lette ofre, som feje og frygtsomme og de tilsviner dem straks, når de er uden for hørevidde.

- De har ingen naturlig respekt for ældre mennesker – bortset fra andre ræve røde personer. De ser intet forkert i at genere eller beskatte dem, eller sågar bruge miljøafgifter imod dem.

- Før lovsforslagene omkring lån med variable renter og senere bankpakkerne syntes de, at det var usolidarisk at optage lån med variabel rente, men nu har de alle fået det, og ”forsørgerland” betaler. Siden fik man bankpakkerne igennem, at man fortsat kunne nyde goderne og opføre sig idiotisk.

- På trods af at de næsten alle er født og opvokset på et socialkontor benytter de et tabersprog med en stærk påtaget accent. Denne talemåde har de tillagt sig fordi de hader alt borgerligt, også sproget, og fordi de er imponeret over det sprog som jyderne i København taler. De ønsker at markere; at de står udenfor Whiskeybæltet og er middelklasse. På den måde identificerer de sig med hinanden og dét småborgerlige dagligdagsliv som jyderne i København udsættes for. De påtager sig pedelrollen – den er central i deres livsopfattelse.

- De har alle en meningsundertrykkende mentalitet som de kun lige magter at dæmpe, når de skal ansøge om statsstøtte til et projekt, eller hvis de befinder sig på TV. Denne mentalitet stammer formentlig fra en opvækst og opdragelse, hvor de allerede fra seks-syv års alderen har fået lov til at indgå i en demokratisk proces med deres mor og ældre søskende af modsatte køn.

- De foragter de borgerlige piger, deres selvstændighed og frisind, med mindre de gør hvad de beder dem om, indlader sig med dem eller melder sig ind i Socialdemokraterne. Gør de ikke det så betragtes de rask væk som radikale og det er ikke med et kærligt glimt i øjet! Dette kommer ofte til udtryk ved; tilfældige møder i chatrum, på facebook, i forbindelse med gruppetænkning, når piger forsøger at slå op med dem og ved ekskæreste-situationer generelt.

- Hvis de mener at deres egne vælgere, venner, naboer eller sågar ekskærester; går for ofte klædt i blåt, ikke handler ofte nok i Netto, læser biografier eller ser for meget TV2, lægger de pres på dem. Retter de ikke ind risikerer de udstødelse, trusler, vold eller det der er værre.

- Hvis nogen vover at komme med hentydninger, komplimenter eller jokes om ”deres” vælgere, så opfattes det aldrig som sjov eller en venlighed, men derimod som et angreb på de Ræve rødes såkaldte ”solidaritet”.

- Møder de modstand i en diskussion eller risikerer at tabe en konkret afstemning eller valg, falder de straks ned på jorden og hyler og jamrer som rigtige ræve røde.

- Taber de afstemningen eller valget piber og skriger de og søger straks tilbage til deres egne og foregiver at de har vundet valget. Kun hvis de ligger under spærregrænsen, eller hvis de synlige tab er for store, erkender de at de har fået røvfuld. I sådanne tilfælde fortæller de altid at de ikke har haft penge nok og at de er blevet misforstået!

- Er de mange nok finder de sig ikke i at nogen modsiger dem, eller deres vælgere som de er i selskab med, at nogen stiller spørgsmål, eller beder om uddybende forklaringer. Er de derimod alene eller i undertal kigger de ned i jorden og erklærer sig enige, formentlig fordi de skammer sig, da de kender deres eget værd.

- De optræder altid aggressivt i lokalpolitik og ved tilfældige kommunalforsamlingsmøder vil de tilkalde forstærkning fra flere ræve røde og forsøge at true sig til at modparten stemmer som de ønsker, eller endog overfalde denne. Kommunaldirektører, der ellers burde være noget nær hellige kan de finde på at overfalde i deres fælles ophidselse.

- De optræder i flok fra 10-12 års alderen, men de fleste trækker sig fra balladen og den ræve røde tilværelse når de passerer 25 års alderen, bliver gift og får børn. Det pudsige er at de så mener at alt bør være tilgivet.

- De tilhører ikke nødvendigvis et politisk parti. Mange af dem færdes i det daglige enkeltvis eller et par stykker sammen, men så snart de samles og bliver mange nok føler de sig ovenpå og så slår den ræve røde mentalitet ud i lys lue.

Et tydeligt tegn på at en ræve rød føler sig usikker og derfor ikke tør argumentere, er hvis han råber højt og gestikulerer. Tom ideologi er et speciale og helst på sikker afstand; at citere Politiken fra en forbipasserende bil, bære slogans på sin t-shirt eller skrive hadefulde læserbreve i lokalsprøjten er gode eksempler her på. Sådanne risikofrie handlinger opfatter de ræve røde pudsigt nok som sejre!

- Fornuften er deres våben og netop det at fredelige mennesker ved at de kan finde på at moralisere uden grund, i flok og bevæbnet med adgang til sendetid på DR, er årsagen til at mange almindelige borgere lever i daglig frygt for de ræve røde når de færdes udenfor deres hjem.

- Modsat forretningsfolk (i medierne børsspekulanter), som også af medierne er blevet dæmoniseret, så betragter de ræve røde deres ”moral”, som noget stort. Hvor forretningsfolk opfatter unødig moraliseren fra fremmede og almindelige mennesker som en belastning, opfatter de ræve røde denne moral som et udtryk for at andre skal gøre som dem. At de har ret!

- De fleste ræve røde har jysk baggrund, men der findes enkelte gale hunde af “etnisk” nordsjællandsk herkomst. De er enten gået i den forkerte skole, eller er blevet tiltrukket af den moral (læs fornuft) som de ræve røde, men i høj grad også LO og Politikens hus, har skabt omkring den ræve røde tilværelse.

- Langt de fleste ræve røde er hyklere, i hvert fald hvad angår miljø og sundhed. De foregiver at tro på, at et rent miljø og et godt helbred er afgørende for vores livskvalitet. De påkalder sig ofte ytringsfriheden – særligt når de sidder på landsmøder og er forædte og fordrukne. I det daglige kniber det heller ikke med at sikre ” livskvaliteten”. De ryger smøger, tager piller, snyder i skat, drikker alkohol, slås, bander og svovler, knepper udenom, og de kan i hvert fald ikke beskyldes for IKKE at tage på! Det eneste som de fleste følger fra deres 10-punktsplan er, at de holder sig fra hormonforstyrrende stoffer og prøver at følge Fødevareministeriets vejledninger så godt som de kan, ellers er miljø og sunde retningslinjer kun en trøst, når de kan få resten af samfundet til at betale. Denne form for tro og trøst bruges af flokkenes ledere som et magtredskab og til at holde samling når der ikke er anden fornuft bag deres ønsker.

De ræve røde fremstilles af og til som ”ansvarlige” og det er blevet almindeligt for LO og Politikens hus at gå ud i offentligheden og fortælle, at de ræve røde der er en del af fagforeningsmiljøet er bedre til at skabe vækst end ”spekulanterne”. Det er en søgt sammenligning, men den skaber god fornuft hos hr. og fru Danmark. Neoliberale har aldrig opført sig på sådan vis, ikke engang da nogle af dem var socialliberale! Den almindelige borgerlige må selvfølgelig være rystet når han eller hun hører om nogen der er bedre til at skabe vækst end spekulanterne. Nu er han/hun gennem de sidste halvtreds år blevet tudet ørerne fulde med hvor dygtige de såkaldte ”børsspekulanter” var/er og så dukker der nogen op som er endnu dygtigere!

Selv om disse ræve røde langt fra er uskyldige og i hel uhørt grad benytter sig af meningsløs propaganda, så må det medgives at netop LO og Politikens hus har været med til at gejle dem op. Det har blandt andet givet dem den smule mod, som de aldrig nogensinde selv ville have haft, hvis ikke det var for den megen omtale – noget der i sidste ende har gjort dem farligere for alle de som ikke vil, eller ikke kan tage ansvar for sit eget liv.

Kulturberigelse er de ræve røde bestemt ikke en del af og der er snarere tale om talentløse skuespillere i statsstøttede biroller. Når mange borgerlige ikke føler at de har behov eller lyst til at række hånden frem mod kunstnere, så er det næppe mangel på forståelse for omverdenen eller enkelte individers mere eller mindre skjulte moraliseren, der er årsagen. Det er snarere deres møde med dagligdagens ræve røde. Aldrig i livet om man bør bøje hovedet for sådan noget menneskeligt affald!

~ af erikernst på juli 7, 2009.