Men kære læser, hvis du troede den nære fremtid kun bød på muligheden for gratis musik og film, så prøv at forestille dig din næste computer opsætning, udover dit eget trykkeri og CD produktionsanlæg, vil der også være tilsluttet en 3D-printer, der printer reelle, robuste mekaniske dele. Men det er ikke det mest fantasitiske ved denne maskine, Reprap´en. Denne maskine, er i stand til at kopiere sig selv!

“Think of RepRap as a China on your desktop.”- Chris DiBona, Open Source Programs Manager, Google Inc., 8 April 2008.

“The promise of advanced fabrication technology that can copy itself is a truly remarkable concept with far reaching implications.” – Sir James Dyson, 17 April 2007.

“[RepRap] has been called the invention that will bring down global capitalism, start a second industrial revolution and save the environment…” – The front page of The Guardian, November 25, 2006.

3D-printeren bygger dele op i lag af plast. Denne teknologi findes allerede, men de billigste kommercielle maskiner koster omkring 30.000 €, og de er ikke konstrueret således, at de kan kopiere sig selv. Udfra principperne i Åben Software bevægelsen distribueres RepRap-maskinen uden omkostninger for brugerne under et GNU licens, dette betyder, at har du først en RepRap-maskine, kan du bruge den til at skabe så mange andre som du har lyst til, og forære dem til gud og hver mand.

Så i fremtiden kommer staten ikke til at jage (musik)fildelere, men folk der deler designs til motorcykeldele, DVD-afspillere og hvad man nu ellers kunne stå og mangle en Tirsdag aften.
Jeg håber det ikke, for et projekt som dette har fantastiske muligheder for menneskeheden, prøv at forestille dig det engang til, en maskine der kan kopiere sig selv, står du og mangler en dims, download designet, tryk på knappen og DANG! Det er skabt.

Uanede muligheder vil opstå for udviklingslandene, at kunne producere fabrikker der kan kopiere sig selv, er måske ikke ligefrem løsningen på en nuværende fødevarekrise, men RepRap-maskinen vil uden tvivl kunne skaffe en masse arbejde, og da Version 1. af maskinen producerer plastik objekter, vil man endelig have en grund til at genbruge plastikken der flyder i mange udviklingslande, og potentielt truer med at smadre de økologiske systemer.

Men også på vores breddegrader forudser jeg, at RepRap-maskinen vil kunne revolutionere vores måde at arbejde samarbejde på, og det første medlem af familien Danmark der anskaffer sig en RepRap, vil uden tvivl blive populær hjemme i parcelhuskvarteret. Foreninger vil opstå omkring disse maskiner, og man vil samarbejde om større projekter, 2000 RepRap-maskiner i landsby som jeg bor i, ville kunne gøre mine medborgere mere eller mindre uafhængige af skattevæsenet:) Desuden, vil de første lokalsamfund der tilegner sig disse maskiner, kunne producere næsten gratis, ihvertfald indtil det går op for resten af familien danmark, og folk begynder at samle og genbruge plastik som gale.

Danskhed

Stærk samhørighed og indre sammenhold i gruppen kan resultere i danskhed som har en uheldig indvirkning på gruppens beslutninger og dermed deres præstationer.

Symptomer på danskhed

En følelse af usårlighed / Rationalisering

Internaliserede normer / Urealistisk fjendebilleder

Pres mod afvigere / Selvcensur

Enighed / Meningsvogtere

Danskhed opstår oftest hvis medlemmernes tilpasning er baseret på social kontrol –ensretning, indoktrinering og manipulation.

]]> http://erikernst.wordpress.com/2009/07/14/danskhed/feed/ 0 erikernst http://erikernst.wordpress.com/2009/07/12/den-tilsynsf%c3%b8rendes-abc/ http://erikernst.wordpress.com/2009/07/12/den-tilsynsf%c3%b8rendes-abc/#comments Sat, 11 Jul 2009 22:44:00 +0000 erikernst http://erikernst.wordpress.com/2009/07/12/den-tilsynsf%c3%b8rendes-abc/ ]]> Findes der en bedre måde at tilbringe en lørdag aften på, end at google ordet “lønslave” og smadrede ind på en artikel med overskriften “Ansvar eller lønslave?” – Mums, man kan næsten gætte sig til hvilke lækkerier man her ville finde, prøv bare at se her dette eksempel:

Afhængigt af, hvordan man ser på det at have et arbejde, kan man i dag i høj grad selv være med til at bestemme, hvordan ens arbejdsdag skal være. De fleste arbejdspladser lytter nemlig til medarbejdernes ønsker om mere eller mindre ansvar. I fremtiden bliver det sværeste dog nok at ’få lov’ til bare at passe sit arbejde uden at engagere sig i arbejdspladsens helhed.

Og det fortsætter optimistisk derud af med overskrifter som:

• Krav om indflydelse og ansvar
• Indflydelse giver større arbejdsglæde

Det er da ikke for sjov man har placeret en forbindingskasse i højre side af skærmen tænker jeg, og så er det jeg bemærker linket til LO. Det giver sig selv, hvem andre end LO ville være så barmhjertlige og godgørende, at dedikere tid og penge til denne slavens ABC. Nåh, tænkte at det nu var på tide, at komme med et bud på en alternativ ABC, nemlig, da-dada-daaa…

Den tilsynsførendes ABC

Alle slaver er i stand til at indbringe et eller andet af værdi i form af deres tid, men skal der tjenes rigtig mange penge på slavens arbejde kræver det at slaven har en vis intelligens. Slaven bør være i stand til at skabe og gennemføre sine egne metoder og konstruktioner, ellers er den i princippet værdiløs for den tilsynsførende. Robotter er måske forholdsvis dyre i indkøb, men de har få syge dage, arbejder i døgndrift, og kræver ingen orlov eller pensionsordninger.

Bliver slaven i stand til at skabe sine egne metoder og foranstaltninger, vil den også kunne
fastslå, at den ikke bør være en slave. Således skal kæderne der binder slaven, altså smedes af slaven selv. Den smarte tilsynsførende ved, at den eneste måde at fastholde sine “medarbejdere” i slaveri er at lære dem fra fødslen, at de bliver nødt til at ændre den tilsynsførende og hans vilkår for at kunne ændre sig selv og egne vilkår.

Causerende og manipulerende bearbejdes og fastholdes slaven i troen på, at den kan og skal tvinge den tilsynsførende til at sætte den fri. Det er vigtigt at den tilsynsførende konsekvent tiltaler slaven som sin medarbejder og aldrig som eksempelvis lønarbejder/slave. I dagligdagsproget sidestilles aktionærerne, bestyrelsen, den tilsynsførende altid og konsekvent med “medarbejderne”, dette er et nødvendigt onde, men sikrer slavens loyalitet og arbejdsomhed og ikke mindst giver det slaven en følelse af at have direkte indflydelse på den tilsynsførendes beslutninger.

]]> http://erikernst.wordpress.com/2009/07/12/den-tilsynsf%c3%b8rendes-abc/feed/ 0 erikernst http://erikernst.wordpress.com/2009/07/10/demokrati-elleve-tolv/ http://erikernst.wordpress.com/2009/07/10/demokrati-elleve-tolv/#comments Thu, 09 Jul 2009 22:46:00 +0000 erikernst http://erikernst.wordpress.com/2009/07/10/demokrati-elleve-tolv/ ]]> Vi danskere har det med at slynge om os med floskler som demokrati og retsstat, uden altid at vi have defineret hvad vi egentlig mener med disse udtryk, hvilket leder til samme resultat hver eneste gang de helt berettigede diskutioner om de danske demokrati, grundlov og retsstat dukker op rundt omkring i landskabet, nemlig at vi bruger begrebet demokrati, udelukkende som et redskab til at give vores argumenter mere vægt. Måske er det også derfor, vi altid forsvarer demokratiet så betingelsesløst, og kaster os med et religiøst raseri over dem, der måtte formaste sig til at kritisere eller bare stille spørgsmål. Som vi ikke kender den præcise karakter af gud, ved vi som sagt heller ikke præcist hvad demokratiet egentlig er, andet en den der narrehat vi kan trække frem og tage på, når vi føler nogen udfordre vores politiske integritet.

De fleste danskere opfatter demokrati som en garanti for deres ret til at stemme ved et valg, og derved føler man sig medansvarlige for regeringens politik og landets ve og vel.
Der lader også til at herske bred enighed om, at kun et demokrati er i stand til at sikre respekten for individet og mindretallene, vores borgerrettigheder som ejendomsretten og vores alle sammens hellige ytringsfrihed. Der er derimod tale om 2 forskellige begreber, demokratiet eller folkestyret der garanterer stemmeretten og retssamfundet der sikrer borgerrettighederne.

Det er således retsstaten Danmark der er ansvarlig for at sikre vores rettigheder, gennem vores grundlov, ikke demokratiet som sådan, derfor er det så fandens vigtigt at vi har en grundlov skrevet af det folk den skal beskytte, og ikke som det er tilfældet nu, af en en flok magtbegærlige politikere og embedsmænd, ehm jeg mener kongen.Det danske demokrati derimod, sikrer at det er flertallet der bestemmer hvilken politik der skal føres i landet, i denne proces undertrykker flertallet frit individet eller en minoritet, eftersom vores grundlov ikke indeholder udtrykkelige mindretalsbeskyttelser eller begrænsninger af flertalssprincippet.

Det siger sig selv, at flertalsafgørelser i princippet dikterer vilkårene for individet eller for et mindretallene, og derforkan minoriteten eller individet aldrig opnå samme rettigheder, som flertallet, det er udelukkende retsstaten og grundloven der kan det.

(Personagen i videoen er politikeren Toyama Koihci, der henvender sig til det japanske folk på live TV i bedste sendetid.)

Alle politiske partier og organisationer, ønsker at behæfte sig med ordet ”demokrati”. Alle påstår de at kæmpe for demokratiet, og denne kamp bliver raskt væk brugt til at retfærdiggøre politiske idéer, ny lovgivning samt grelle brud på menneskerettighederne, når man eksempelvis forfølger terrorister i demokratiets navn. Krig eller økonomiske og militære interventioner rundt om i verden bliver altid retfærdiggjort med, at formålet var at sikre, genoprette eller indføre “demokratiet”. Hvergang vi smider om os med begrebet demokrati, når vi kæmper for vores rettigheder, f.eks. på jobbet eller i privatlivet, gør vi det med en næsegrus religiøs respekt, for noget der i virkeligheden højest tænkeligt netop begrænser de rettigheder vi så gerne vil slås for. Flertallet kan til enhver tid legitimere et diktatur, ved at reelt få politikere i en regering dikterer forslag og opinioner, som flertallet så tilslutter sig.

Således lykkedes det nazisterne, at pryde sig med demokratiets lauerbærkrans. Da Adolf Hitler tog magten i den demokratiske Weimar-republik, gjorde han det ved at lægge et enormt pres på de demokratisk valgte personer og råd. Senere piskede han folkestemningen op, udpegede jøder og kommunister som syndebukke, for derefter at retfærdiggøre nye lovforslag, som naturligvis blev gennemført ved flertalsafgørelser, hvilket tilfredsstillede hovedparten af tyskere. Styret i Nazi-Tyskland var et national socialistisk demokratisk diktatur, hvori flertallet af folket følte deres problemer blev taget alvorligt, den jævne borger så sig selv som den egentlige magthaver.

Dette burde vi have i erindring, når vi ser på hvordan vores eget demokrati udvikler sig i disse dage, grænsen mellem demokrati og despotisme eller fascisme er hårfin. I det danske betondemokrati, slutter debatten om love eller regler nemlig, så snart de er blevet “stemt hjem”. Politikere og journalister tilsidesætter i skøn forening, al debat og meningsudveksling, om emner der stiller spørgsmålstegn ved f.eks deres egne roller og motiver, men endnu værre, om emner der betrages som politisk selvmord, f.eks talen om at vores velfærdssystem er døende pga. den pyramide agtige finansiering, samt for få skatteydere til for mange pensionister.

De demokratiske repræsentanter i folketinget, er ansat af dig og mig, men hvordan sikrer vi os, at de reelt arbejder for os, og ikke plejer deres egne interesser for vores penge? Jeg mener det er på høje tid, at intelligente mennesker sætter sig ned og tænker sig godt om, vi har brug for en ny grundlov til at starte med, vi det danske folk, har brug for en enkel og let forståelig grundlov, der en gang for alle sikrer vores rettigheder. Vi bør skrive den grundlov, og ikke lade det være op til politikerne, der jo med sikkerhed vil komme til at miste magt og indflydelse på bekostning af mere gennemsigtighed og ansvarlighed, eller en korrupt medieindustri der tjener fedt på at manipulere vores fornemmelse af tilfredshed.

Således endte dette indlæg, komplet modsat af hvad jeg havde tænkt, typisk!

Damernes Magasins førstemand Hr. Schwann, har for nogen tid siden meldt ud med hvad det var for en ”mentalitet” som forretningen og miljøet omkring den ikke længere kunne tolerere. En mentalitet som fortrinsvis findes hos visse børn med forstadsbagrund – af Damernes Magasin kaldet ”ræve røde”. Medmindre den enkelte, de seneste hundrede år, har levet på en anden planet eller ligger så langt ude på overførselsindkomstens overdrev at de for længst har sluppet jordforbindelsen, kan der næppe herske tvivl om hvilken mentalitet der henvises til og hvem de ræve røde er. Alligevel bliver Damernes Magasins førstemand af kunder og andre gentagne gange opfordret til at forklare eller uddybe hvilken mentalitet det drejer sig om og hvad en ræve rød er. Derfor har vi nu valgt at offentliggøre det såkaldte Ræve Røde Manifest af 2009, samt billedmateriale som understøtter dette.

Damernes Magasin 2009

RÆVE RØDE MANIFEST 2009

Vi bruger ordene ”ræve røde” om de som vi med god grund foragter. En betegnelse som passer godt i denne sammenhæng og som set ud fra det morsomme i ordspillet, er velvalgt. De ræve røde er nemme at genkende med deres stupide holdninger og socale handlingsmønstre. Betegnelsen for dem bygger ikke på fordomme eller en snæversynet uforståelighed omkring deres ”farveblindhed”, men er derimod grundigt overvejet ud fra utallige oplevelser og et liv iblandt dem. Fra dengang de var få og til i dag, hvor de er mange nok til at samle sig i foreninger og politiske partier. Det Ræve Røde Manifest skal ikke opfattes som en hån imod mennesker med en anden hudfarve eller religion, f.eks amerikanske indianere eller indere og pakistanere for den sags skyld ! Visse frelste personer vil sikkert opfatte det sådan og fred være med dem, og lad i øvrigt dem om at betale skat. Nej, Manifestet skal opfattes som et brugbart redskab til forståelse for, hvem de mennesker er, der med begreber som frihed, lighed og solidaritet holder uskyldige liberale; børn, unge og ældre af alle racer og begge køn, i et fornuftens jerngreb. Sidst men ikke mindst bør betegnelsen bruges som et værn mod ideologiernes åndelige fordærv.

Ved udarbejdelsen af dette manifest er propaganda fra LO, KL og Politikens hus ikke brugt. Manifestet bygger på facts – virkelige hændelser og lang tids oplevelser med omtalte ræve røde. Det handler om at forstå og definere, hvilke personer vi har med at gøre. At bruge betegnelsen ”socialister” om disse tobenede ræve røde vil være misvisende og at skyde med spredehagl. ”Socialist” er et stigmatiserende ideologisk udtryk, ganske som brugen af ordet ”spekulant” er blevet det i forhold til forretningsfolk. Ligesom ”spekulant” er blevet kædet sammen med ”kriminalitet”, kædes det nu også sammen med ”forkert” og er dermed et godt eksempel på, hvordan negative ord bruges forkert og forstærker folks frygt og had uden grund. Ingen med bare en lille smule fornuft bør foragte eller være efter uskyldige og ordentlige forretningsfolk blot fordi disse er spekulanter, tjener mange penge og snyder i skat, eller fordi det er på mode! Det vil i sidste ende sænke dem selv ned på det stadie, hvor netop de ræve røde finder deres tankegods og hører hjemme.

De ræve røde findes hovedsageligt blandt folk af de lavere lønklasser, alt andet ville være forkert at påstå. Andre løngrupper er repræsenteret, endog folk der betaler topskat. Medlemmer af de såkaldte fagforeninger er ikke nødvendigvis ræve røde og såfremt tvivl opstår om hvem de er, hvor de kommer fra og hvad de indeholder, så kommer her en glimrende profil på en ræve rød:

- Alene og uden adgang til sendetid på DR er de stort set ufarlige over for almindelige voksne mennesker. I sådanne situationer optræder de som oftest venligt, endog krybende og grænsende til det usympatisk fedtende. Når man kender deres holdninger og ved hvad de indeholder og er klar over hvad de siger om en når man har vendt ryggen til dem, virker de nærmest ynkelige.

- I flok fra tre og opefter ændrer de karakter, bliver arrogante og modige. Her moraliserer de gerne uden varsel og årsag og det går udover unge som gamle.

- De hader borgerlige; mentaliteten, levevisen, kristendommen og dens symboler. Ofte angiver de kapitalismen som hovedårsag til at de hader, men de kan ikke se ”splinten” i eget øje og tror at kapitalisme kun er rig mod fattig. De betragter Danmark som et forsørgerland og jo flere afgifter de kan tilføje landets borgere, jo bedre har de det.

- De “servicerer” børn og unge i en sjælden grad set i dette land. Så groft og massivt, at det har givet ordet ”mobning” en helt ny mening, og det går ud over alle – også de Radikale som i de ræve rødes øjne er for sammenspiste og dermed forrædere overfor den fornemmelse af ”fællesskab” og ”lad-os-dele” mentalitet, som deres opdragelse og forskruede hjerner har skabt. Mange ræve røde påstår at de er ofre for arbejdsløshed, er børn af arbejdsløse, eller praler med at de kender nogen der har været arbejdsløs, men deres ”arbejdsløshed” ligger langt fra det Jobcenter som har givet dem alle en chance. At de ikke får sig et job, eller affinder sig med deres ”arbejdsløshed” frem for at skabe sig, skyldes; at deres forældre hader at arbejde, at de selv hader at arbejde, eller fordi de aldrig har været i nærheden af et arbejde!

- De har ingen respekt for analyser og videnskabelig forskning, med mindre den strammer fra deres folketingsgruppe, ældre principprogrammer eller Politikens hus. Videnskabelige og skeptiske mennesker ser de som lette ofre, som feje og frygtsomme og de tilsviner dem straks, når de er uden for hørevidde.

- De har ingen naturlig respekt for ældre mennesker – bortset fra andre ræve røde personer. De ser intet forkert i at genere eller beskatte dem, eller sågar bruge miljøafgifter imod dem.

- Før lovsforslagene omkring lån med variable renter og senere bankpakkerne syntes de, at det var usolidarisk at optage lån med variabel rente, men nu har de alle fået det, og ”forsørgerland” betaler. Siden fik man bankpakkerne igennem, at man fortsat kunne nyde goderne og opføre sig idiotisk.

- På trods af at de næsten alle er født og opvokset på et socialkontor benytter de et tabersprog med en stærk påtaget accent. Denne talemåde har de tillagt sig fordi de hader alt borgerligt, også sproget, og fordi de er imponeret over det sprog som jyderne i København taler. De ønsker at markere; at de står udenfor Whiskeybæltet og er middelklasse. På den måde identificerer de sig med hinanden og dét småborgerlige dagligdagsliv som jyderne i København udsættes for. De påtager sig pedelrollen – den er central i deres livsopfattelse.

- De har alle en meningsundertrykkende mentalitet som de kun lige magter at dæmpe, når de skal ansøge om statsstøtte til et projekt, eller hvis de befinder sig på TV. Denne mentalitet stammer formentlig fra en opvækst og opdragelse, hvor de allerede fra seks-syv års alderen har fået lov til at indgå i en demokratisk proces med deres mor og ældre søskende af modsatte køn.

- De foragter de borgerlige piger, deres selvstændighed og frisind, med mindre de gør hvad de beder dem om, indlader sig med dem eller melder sig ind i Socialdemokraterne. Gør de ikke det så betragtes de rask væk som radikale og det er ikke med et kærligt glimt i øjet! Dette kommer ofte til udtryk ved; tilfældige møder i chatrum, på facebook, i forbindelse med gruppetænkning, når piger forsøger at slå op med dem og ved ekskæreste-situationer generelt.

- Hvis de mener at deres egne vælgere, venner, naboer eller sågar ekskærester; går for ofte klædt i blåt, ikke handler ofte nok i Netto, læser biografier eller ser for meget TV2, lægger de pres på dem. Retter de ikke ind risikerer de udstødelse, trusler, vold eller det der er værre.

- Hvis nogen vover at komme med hentydninger, komplimenter eller jokes om ”deres” vælgere, så opfattes det aldrig som sjov eller en venlighed, men derimod som et angreb på de Ræve rødes såkaldte ”solidaritet”.

- Møder de modstand i en diskussion eller risikerer at tabe en konkret afstemning eller valg, falder de straks ned på jorden og hyler og jamrer som rigtige ræve røde.

- Taber de afstemningen eller valget piber og skriger de og søger straks tilbage til deres egne og foregiver at de har vundet valget. Kun hvis de ligger under spærregrænsen, eller hvis de synlige tab er for store, erkender de at de har fået røvfuld. I sådanne tilfælde fortæller de altid at de ikke har haft penge nok og at de er blevet misforstået!

- Er de mange nok finder de sig ikke i at nogen modsiger dem, eller deres vælgere som de er i selskab med, at nogen stiller spørgsmål, eller beder om uddybende forklaringer. Er de derimod alene eller i undertal kigger de ned i jorden og erklærer sig enige, formentlig fordi de skammer sig, da de kender deres eget værd.

- De optræder altid aggressivt i lokalpolitik og ved tilfældige kommunalforsamlingsmøder vil de tilkalde forstærkning fra flere ræve røde og forsøge at true sig til at modparten stemmer som de ønsker, eller endog overfalde denne. Kommunaldirektører, der ellers burde være noget nær hellige kan de finde på at overfalde i deres fælles ophidselse.

- De optræder i flok fra 10-12 års alderen, men de fleste trækker sig fra balladen og den ræve røde tilværelse når de passerer 25 års alderen, bliver gift og får børn. Det pudsige er at de så mener at alt bør være tilgivet.

- De tilhører ikke nødvendigvis et politisk parti. Mange af dem færdes i det daglige enkeltvis eller et par stykker sammen, men så snart de samles og bliver mange nok føler de sig ovenpå og så slår den ræve røde mentalitet ud i lys lue.

Et tydeligt tegn på at en ræve rød føler sig usikker og derfor ikke tør argumentere, er hvis han råber højt og gestikulerer. Tom ideologi er et speciale og helst på sikker afstand; at citere Politiken fra en forbipasserende bil, bære slogans på sin t-shirt eller skrive hadefulde læserbreve i lokalsprøjten er gode eksempler her på. Sådanne risikofrie handlinger opfatter de ræve røde pudsigt nok som sejre!

- Fornuften er deres våben og netop det at fredelige mennesker ved at de kan finde på at moralisere uden grund, i flok og bevæbnet med adgang til sendetid på DR, er årsagen til at mange almindelige borgere lever i daglig frygt for de ræve røde når de færdes udenfor deres hjem.

- Modsat forretningsfolk (i medierne børsspekulanter), som også af medierne er blevet dæmoniseret, så betragter de ræve røde deres ”moral”, som noget stort. Hvor forretningsfolk opfatter unødig moraliseren fra fremmede og almindelige mennesker som en belastning, opfatter de ræve røde denne moral som et udtryk for at andre skal gøre som dem. At de har ret!

- De fleste ræve røde har jysk baggrund, men der findes enkelte gale hunde af “etnisk” nordsjællandsk herkomst. De er enten gået i den forkerte skole, eller er blevet tiltrukket af den moral (læs fornuft) som de ræve røde, men i høj grad også LO og Politikens hus, har skabt omkring den ræve røde tilværelse.

- Langt de fleste ræve røde er hyklere, i hvert fald hvad angår miljø og sundhed. De foregiver at tro på, at et rent miljø og et godt helbred er afgørende for vores livskvalitet. De påkalder sig ofte ytringsfriheden – særligt når de sidder på landsmøder og er forædte og fordrukne. I det daglige kniber det heller ikke med at sikre ” livskvaliteten”. De ryger smøger, tager piller, snyder i skat, drikker alkohol, slås, bander og svovler, knepper udenom, og de kan i hvert fald ikke beskyldes for IKKE at tage på! Det eneste som de fleste følger fra deres 10-punktsplan er, at de holder sig fra hormonforstyrrende stoffer og prøver at følge Fødevareministeriets vejledninger så godt som de kan, ellers er miljø og sunde retningslinjer kun en trøst, når de kan få resten af samfundet til at betale. Denne form for tro og trøst bruges af flokkenes ledere som et magtredskab og til at holde samling når der ikke er anden fornuft bag deres ønsker.

De ræve røde fremstilles af og til som ”ansvarlige” og det er blevet almindeligt for LO og Politikens hus at gå ud i offentligheden og fortælle, at de ræve røde der er en del af fagforeningsmiljøet er bedre til at skabe vækst end ”spekulanterne”. Det er en søgt sammenligning, men den skaber god fornuft hos hr. og fru Danmark. Neoliberale har aldrig opført sig på sådan vis, ikke engang da nogle af dem var socialliberale! Den almindelige borgerlige må selvfølgelig være rystet når han eller hun hører om nogen der er bedre til at skabe vækst end spekulanterne. Nu er han/hun gennem de sidste halvtreds år blevet tudet ørerne fulde med hvor dygtige de såkaldte ”børsspekulanter” var/er og så dukker der nogen op som er endnu dygtigere!

Selv om disse ræve røde langt fra er uskyldige og i hel uhørt grad benytter sig af meningsløs propaganda, så må det medgives at netop LO og Politikens hus har været med til at gejle dem op. Det har blandt andet givet dem den smule mod, som de aldrig nogensinde selv ville have haft, hvis ikke det var for den megen omtale – noget der i sidste ende har gjort dem farligere for alle de som ikke vil, eller ikke kan tage ansvar for sit eget liv.

Kulturberigelse er de ræve røde bestemt ikke en del af og der er snarere tale om talentløse skuespillere i statsstøttede biroller. Når mange borgerlige ikke føler at de har behov eller lyst til at række hånden frem mod kunstnere, så er det næppe mangel på forståelse for omverdenen eller enkelte individers mere eller mindre skjulte moraliseren, der er årsagen. Det er snarere deres møde med dagligdagens ræve røde. Aldrig i livet om man bør bøje hovedet for sådan noget menneskeligt affald!

Der findes ingen reel konkurrence på kræftbehandlingsområdet, og heller ingenplaner i den borgerlige regering, om at indføre en fri konkurrence på behandlingsområdet generelt. Hvor mange politikkere på Christiansborg, har mon økonomiske intereser i medicinalindustrien? Profitten ligger i medicin, som man har patenteret og har eneret på, og et sundhedssystem som tvinger folk til Chemoterapi (kemikalieterapi, fy for satan), fremfor andre måske sundere behandlingsformer uden medicin. Hvorfor skal vi danskere, med djævlens vold og magt, have tvunget medicin i kæften hele tiden og konstant? Hvorfor er medicin løsningen på alle vores problemer?

Priserne stiger og stiger

I følge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, er udgifterne til medicin herhjemme er de seneste år steget med over 25 pct. Derudover erfarer han, at prisen for nye produkter, der kommer på markedet, hvert år stiger små 10.000 kroner pr. patient pr. Måned. Som følge af udviklingen inden for lægemiddelindustrien har OECD anslået, at medicinudgifter fremover vil stige mere end dobbelt så meget, som bruttonationalproduktet stiger. I alle de vestlige lande vi ynder at sammenligne os med, eksploderer udgifterne til medicin altså grundet virksomhedernes patenter og monopol på medicin. I følge regeringen selv, vil der i 2015 mangle mindst 5.6 milliarder kr. til at dække medicinudgifterne, et problem man har tænkt sig at løse, ved at flytte 20.000 mennesker fra forsørgelsessystemet ud på arbejdsmarkedet, et godt gammeldags national socialistisk forslag. Vores system er ganske enkelt ved at falde fra hinanden, og der skal mere end ny socialistisk regering til at rette op på dette morads. Hverken blandt de røde eller de blå, snakker man om at ophæve medicinpatenter og monopoler, da der blandt begge grupper findes individer der tjener penge på disse tilstande. Hyklere til hobe!

Medicinpatenter fordrejer, hvordan ressourcerne til forskning anvendes, fordi det er mere rentabelt at lindre velfærdssygdomme, end at beskytte de fattige mod malaria, eller at udsætte folk for Chemoterapi fremfor måske at operere eller bruge andre alternative metoder. Trods de negative virkninger, er der mange der stadig forsvarer patenter på medicin, og siger, at de trods alt er nødvendige. På en eller anden vis, må vi sikre at der vil være penge til den farmaceutiske forskning, ellers vil der på sigt ikke blive forsket i nye lægemidler, og det er endnu værre. Da det er så billigt for hvem som helst at kopiere et lægemiddel, det har kostet milliarder af kroner i forskning at fremstille, bliver vi desværre fortsat nødt til, at give de farmaceutiske virksomheder monopol på nye lægemidler, siger fortalerne for medicinpatenter.

Fair nok, men hvem tror du betaler for forskningen i dag?

Godt gættet, det er nemlig dig og mig, som i dag betaler for denne forskning. Staten finansierer den farmaceutiske forskning, ved at betale overpriser for de farmaceutiske virksomheders patenterede medicin. De europæiske stater generelt, tegner sig for hovedparten af regningen på al medicin, takket være den offentlige sygesikrings forskellige systemer. Der findes ikke nogen naturlov der siger, at patenter er den eneste måde at skabe nye lægemidler på. Hvis de forskellige landes stater finansierede forskningen direkte, og gjorde resultaterne frit tilgængelige, vil det være en mindst lige så en rimelig model, som den vi ser i dag, hvor staten i stedet fastholder det private monopol til de farmaceutiske virksomheder. Kaster vi et blik på de farmaceutiske virksomheders regnskaber, kan vi se at de alle bruger omkring 15% af deres indtægter på forskning. De øvrige 85 procent går, i følge deres egne tal, til andre formål.

Spørgsmålet er altså, om patentsystemet virkelig giver os skatteydere, mest mulig forskning for de penge, vi årligt forærer medicinalindustrien, eller om der er plads til forbedringer, når nu de farmaceutiske virksomheder selv indrømmer, at de bruger 85% af pengene til andre formål?

Medicin uden patent bliver billigere

Hvordan vil det påvirke prisen på lægemidler, hvis patenter blev afskaffet? Det spørgsmål, kan vi besvare ved at se på de erfaringer, vi har fra generiske lægemidler fritaget patent. På dette marked har vi allerede en situation, hvor de forskellige (private) producenter af patentbefriede lægemidler, konkurrerer med hinanden, og staten køber af den bedste og billigste. Hvis staten i stedet afsatte 20% af den nuværende medicinregning direkte til forskning, ville den farmaceutiske forskning modtage flere penge end det er tilfældet i dag. Gøres resultaterne frit tilgængelige, giver det de farmaceutiske virksomheder mulighed for, at producere moderne medicin, uden selv at skulle investere i forskning. Da er der ikke længere behov for patenter på medicin. Fra statens synspunkt står kun tilbage, at betale for den faktiske udarbejdelse af præparaterne.

Hvem bestemmer?

Dem der betaler, burde også være dem der bestemmer. Vi borgere betaler for forskning og fremstilling af medicin, som vi siden betaler særdeles dyrt for at kunne benytte os af, skal vi virkelig finde os i det? Vi har hyret politikere til at varetage vores interesser, ikke medicinalindustriens men vi lader til at have en indgroet tro på, at de vil os det bedste, når de tvinger os til Chemoterapi med preparater, de folkevalgte selv har aktier i. Vi kan tage magten tilbage, ved at ophæve patentsystemet, men det bliver bedre endnu. Ved at være blandt de første lande i verden der ophæver patenterne, giver vi i virkeligheden vores virksomheder helt fantastiske muligheder for udkonkurrere de store udenlandske virksomheder, der i mange år endnu skal kæmpe med et tungt, omkostningsfuldt og besværgeligt patentsystem.

Ved at ophæve patentsystemet ville vi frigøre enorme summer, vi under en rød regering kunne omfordele til mere forskning eller under en borgerlig, kunne bruge til at sænke skatterne yderligere. Det er dig og mig der bestemmer, skulle vi ikke smøge ærmerne op og komme igang?

I 1764, mens James Watt var ved at reparere en lille Newcomen dampmaskine, opstod idéen til at lade damp expandere og kondensere i en separat kondensator. Han arbejdede uafbrudt de næste par måneder, på at bygge en model af den nye motor. Efter at have have lånt betydelige summer, og forbedret sin motor med en række justeringer, søgte han i 1768 patent på sin idé. De næste 6 måneder blev brugt, på med hårdt arbejde og møjsomt slid, at opnå patent, hvilket blev en realitet i Januar måned, det efterfølgende år. Der foregik stort set ingen produktion i tiden fra den første model blev bygget, og helt frem til 1775. Med hans stenrige forretningspartner, Mathew Boulton i ryggen, sikrede Watt sig parlamentets opbakning og fik forlænget sit patent helt frem til 1800. Kun Edmund Bourke forsøgte at forhindre denne misgerning, ved at slå til lyd for økonomisk frihed og tale dunder mod indførelsen af unødvendige monopoler, men altså til ingen nytte. Boultons forbindelser var for magtfulde, til at lade sig overvinde at simple principper. Da først Watts patent var sikret, og produktionen endeligt sat igang, afsatte Watts hoveddelen af sin tid, til at bekæmpe konkurrende opfindere. I 1782 sikrede Watts sig sit andet patent, et alternativ til Prickards krank, der ifølge Watts helt uretfærdigt var blevet patenteret af opfinderen. Da den suverænt overlegne Hornblower motor blev sat i produktion i 1790erne, gik Boulton og Watts efter ham for fuld styrke, med hele det juridiske system i ryggen. Boulton og Watts udnyttede til fulde deres status til nådesløst at bekæmpe Hornblower og mange andre, og efterfølgende påvirke og ændre den offentlige mening og erindring af forløb og kendsgerninger.

Da Watts patenter endelig løb ud, eksploderede effektiviteten og produktionen af motorer voldsomt, dampenergien fik sit eget liv og blev den ledende årsag til den industrielle revolution. Over en periode på 30 år, blev dampmotorerne forbedret og vigtige opfindelser blev nu produceret og anvendt bredt. Hovedårsagen til alle disse nye opdagelser, var udviklingen af en højtryks dampmotor, noget som have været blokeret af Watts strategiske brug af deres patent. I 1804 blev mange nye forbedringer til dampmaskinerne, som havde ligget gemt af vejen pga. Boulton og Watts patent, og opfinderes frygt for at lide samme skæbne som Jonathan Hornblower, tilgængelige på markedet. Watts brugte sit patent flittigt, som en juridisk hammer, til at smadre ale konkurrenter, men ironisk nok var det patentsystem han brugte mod sine modstandere, også skyld i at hans egne forsøg på at udvikle en overlegen dampmaskine slog fejl. En vigtig begrænsning af den originale Newcomen motor var, at den ikke i tilstrækkelig grad kunne levere en ordentlig rotation, et problem der kunne løses ved brug af en
krank og et svinghjul, en metode patenteret af James Pickard. Watts forsøgte mange gange at opnå en effektiv roterende bevægelse, og nåede til syneladende hver gang til samme konklusion som Pickard, men pga. Pickards patent, blev watts tvunget til at opfinde en anden langt mindre effektiv mekanisk enhed, “Sol og Planet” gearet. Det var først i 1794, efter Pickards patent var udløbet, at Boulton og Watts adopterede det økonomisk og teknisk set, langt overlegne kranksystem.

Hvad skete der med Watts forretningsimperium, efter at hans patenter udløb?

Som man kunne have forventet, begynde mange andre firmaer at producere dampmaskiner, baseret på Watts og Pickards principper, men den hedengangne suveræne motor Hornblower fik nu også muligheden for at genopstå. Det interessante er, at langt de fleste af de nye konkurrenter der skød op, baserede deres produkter på lave omkostninger i produktionen samt en billig salgspris, fremfor en høj kvalitet. Resultatet blev, at Boulton og Watts i mange år fremefter, kunne holde en høj pris samt udvide deres ordrebøger, faktisk ser det ud til at det kun var efter at deres patenter udløb, at Boulton og Watts for alvor begyndte at producere dampmaskiner. Før havde deres aktiviteter hovedsageligt bestået af at uddrive heftige monopolistiske royalties gennem licensering af deres patent. Uafhængige fabrikker producerede de fleste af delene, og Boulton og Watts overså blot samlingen af de enkelte dele, deres kunder havde købt.

Var Watts patenter et altafgørende incitament for det opfindsomme geni, som historiebøgerne fortæller os, eller var hans udnyttelse af det juridiske system til at forhindre konkurrence, en direkte årsag til at den industrielle revolution blev forsinket med 10-20 år? Udstedelsen af patenter til Watts i 1769 og særligt i 1775, forsinkede udbredelsen af dampmaskiner generelt, og al innovation på området blev sat i stå, eller hemmeligholdt, indtil den dag hvor hans Watts patenter udløb. Da Boulton og Watts maskiner var langt mindre effektive end de kunne have været, og deres patenter og monopol, hindrede dem selv og andre i at kunne forbedre idéen, resulterede det naturligvis i en degenerering innovation og må det formodes, samfundets økonomi som helhed. Ser man sagen udfra et økonomisk synspunkt alene er det tydeligt, at Watts på ingen måde havde brug for et så langvarigt patent, det anslås at hans virksomhed allerede i 1783, altså 17 år før hans patent udløb, var “broken even”, altså at man havde indtjent nok til at betale for selve opfindelsen, samt at udbetale et risikojusteret overskud til investor. Hvad end Boulton og Watts tjente de resterende 17 år, var udelukkende ekstra indtjening baseret på effektiviteten af deres monopol, og ikke deres dampmaskiner, et monopol vel og mærke, der lammede markedet for dampmaskiner, og hindrede en samfundsøkonomisk vækst. Havde der ikke været nogen patentbeskyttelse ville Boulton og Watt have været tvunget til at følge en ganske anden forretningsstrategi. De fleste af virksomhedens overskud stammede fra royalties fra brugen af motorer i stedet for fra salg af fremstillede komponenter, og uden patentbeskyttelse kunne virksomheden altså ikke have indsamlet royalties. Et alternativ kunne have været at opfatte fremstillings-og servicevirksomhed som den primære kilde til indtjening, hvilket i den sidste ende alligevel var den politik der blev vedtaget, da udløbsdatoen for patentet til den separate kondensator nærmede sig i slutningen 1790erne.

Boulton og Watt’s uvillighed til at udstede licenser, så andre producenter kunne fremstille alternative løsninger, retarderede uden tvivl den teknologiske udvikling, og samfundet som helhed.

Siden præsident valget fredag d. 12 Juni 2009, har der været protester i gaderne i Iran. Regiment har taget masken af og handskerne på, og vi ser nu de iranske Mullaers sande ansigt, hvilket rejser spørgsmålet om ikke regimets dage er talte. Den Republikanske Garde slår hårdt ned på befolkningen, men blandt ledende skikkelser i sikkerhedsstyrkerne, breder der sig et stigende ubehag ved at skulle benytte vold mod landsmænd. Desværre er det er meget vanskeligt at få oplysninger om situationen i Iran. Regeringen har forbudt alle udenlandske nyhedsbureauer. Samtidig er de iranske internetforbindelser er stærkt belastede af kraftigt censurering fra regeringen. De mest pålidelige kilde til oplysninger har hidtil været Twitter tråden# iranlection, som en konsekvens så har US State Department fundet det nødvendigt, at bede Twitter om for enhver pris ikke at lukke ned og vedligeholde deres service, da departementet følger udviklingen på Twitter, og nu træder også piraterne til. Vi er derfor begyndt at sprede anonymiseringstjenester, for at sikre dels den interne kommunikation i Iran men også de Iranere der forsøger at få information ud af landet. The Pirate Bay folkene, har i samarbejde med protestgruppen Anonymous skabt en sikker havn for det Iranske folk i form af en hjemmeside, hvor folk kan downloade programmer der sikrer deres anonymitet på nettet, hvilket er blevet ekstra vigtigt, efter at det er kommet frem, at regimet har oprettet falske Twitter og Facebook brugere, der udgiver sig for at være demonstranter, men i virkeligheden er agenter på jagt efter “landsforrædere”. Med teknologi fra Nokia og Siemens opsporer de demonstranter, bloggere, ja stort set alle der ytrer sig mod regimet i disse dage, man opretter sågar hjemmesider hvor man udstiller billeder og adresser på demonstranter, så private støtter af regimet også kan være med. Vil du gerne følge med på Twitter, så findes der for tiden to legitime tråde; #iranelection samt #gr88, men lad for guds skyld være med at skrive Iranske bloggeres navne og adresser i jeres tweets, der bliver holdt grundigt øje!

Mens det er af aller største vigtighed, at regeringer i vesten blander sig uden om konflikten i Iran, det ville retfærdiggøre Mullaernes påstande om vestens inflydelse, så er der måder hvor på du og jeg kan støtte det iranske folks kamp for menneskerettighederne, du kan vise din moralske støtte f.eks ved denne demonstration, eller du kan handle aktivt og stille en proxyserver til rådighed, og være med til at sikre Iranernes frie kommunikation. Lige præcis den frie kommunikation er essentiel, hvis det iranske folk skal komme helskindede ud af denne affære.